Holdbarheden varierer fra produkt til produkt. Find "bedst før" stemplet i bunden af alle vådfoderprodukterne. Datomærkningen på vores små poser i plastik findes på venstre side ved det fire-cifrede SKU-nummer nær bunden af posen. Datomærkningen på vores mellem og store poser findes i toppen af posen - generelt på forsiden. Nedenfor findes information om holdbarheden og opbevaringsmetoder for våd- og tørfoder.
Opbevaring af Hill's vådfoder
Vi anbefaler ikke, at man fryser vådfoder. Nedfrysning ændrer teksturen markant, og kan påvirke smagen negativt.
Foderskålen bør tømmes for vådfoder, som hunden eller katten ikke har spist inden for en periode på fire timer, hvis rumtemperaturen er over 10 grader Celsius.
Inden åbning bør dåser med vådfoder opbevares i et sted hvor temperaturen er mellem 18-38 grader Celcius. Vi anbefaler ikke, at man opbevarer foder i et ikke-kontrolleret miljø såsom udendørs eller i en garage.
Efter åbning bør vådfoder pakkes ind og opbevares i køleskab ved temperaturer mellem 4-8 grader Celcius. Generelt bør vådfoder bruges inden for en periode på 5-7 dage efter åbning. I vådfoder med store mængder ris vil du i løbet af et par dage kunne opleve væske i bunden eller langs indersiden af dåsen. Denne væske kaldes synerese, og ændrer ikke i foderets egenskaber, men kan påvirke teksturen og muligvis smagen. Da nedfrysning af vådfoder ændrer teksturen og smagen markant, anbefales det ikke at nedfryse vådfoder hverken før eller efter åbning.
Opbevaring af Hill's tørfoder
Vi anbefaler ikke, at man fryser tørfoder. Nedfrysningen kan gøre produktet fugtigt og føre til skimmelsvamp. Opbevar foderposer i et køligt og tørt miljø. Det er bedst at opbevare poserne væk fra gulvet, for at undgå potentielle angreb. Foderet bevarer sin smag bedst, hvis den opbevares i den originale emballage. Vi anbefaler ikke, at man opbevarer foder i et ikke-kontrolleret miljø såsom udendørs eller i en garage.